Sælg favoritten-strategien Strategi: Strategien går ud på at placere et SALGsspil på kampens favorit, inden kampen fløjtes i gang. Håbet er, at favoritten ikke scorer med det samme, så traden kan lukkes med et KØBsspil på favoritten, når oddset stiger i løbet af kampens begyndelse.

Oddset bevæger sig ofte hurtigt på dette marked, og profitten er tit i hus i løbet af ganske kort tid – den store bonus kommer selvfølgelig, hvis underdoggen lægger ud som lyn og torden og bringer sig i front, inden du får lukket traden.

Det er op til dig selv, hvor længe du tør vente med at lukke traden, men generelt bør du slå til inden for kampens første 15-20 minutter.
Kriterie: Se efter kampe, hvor kampoddset på favoritten er lavere end 2,00.
Indsats: Vælg din indsats efter økonomi, bankrulle og risikovillighed. Strategien stiller ikke krav om nogen specifik indsats.
Eksempel: Du placerer et salgsspil på 100 kr. på favoritten til odds 1,75, inden kampen går i gang.

Hvis det stadig står 0-0 efter et kvarter, placerer du et købsspil på favoritten til det aktuelle odds (selvfølgelig kun, hvis det er højere end 1,75). Er oddset på favoritten f.eks. steget til 2,00, kan du dække dit oprindelige spil med et købsspil på 87,50 kr., og du er dermed sikret en profit på 12,50 kr., uanset hvordan det går i resten af kampen.
Vi bruger cookies til at forbedre og tilpasse din oplevelse på vores website. Hvis du fortsætter med at benytte vores website, accepterer du vores brug af cookies. Få flere oplysninger
X