Brugervejledning
Stigegrænseflade
Dette marked viser et hestevæddeløb med tre stiger. På det første valg, Diamond Charlie, placerer brugerne så mange penge på salgsspil, at Weight of Money for disse er 75%. Stigen har et balanceodds på 3,65.
Salgsspil er lyserøde og placeret til venstre, mens købsspil er blå og befinder sig til højre. De enkelte spil matches, når indsatsen på et salgsspil svarer til indsatsen på et købsspil, dvs., når indsatserne stemmer overens. Hvis du placerer et spil til balanceoddset, matches det som regel hurtigt, fordi balanceoddset er det bedste odds for såvel købs- som salgsspil. Som du kan se på markedet, svarer de lyserøde og blå tal til indsatser, der endnu ikke er i spil, fordi de ikke er matchet med indsatser fra den modsatte side endnu.
De personer, der placerer salgsspil (lyserøde), har ikke matchet købsspillene (blå), fordi de personer, der placerer købsspil forlanger for høje odds. Nå du sælger et spil, gælder det nemlig om at opnå så lavt et odds som muligt. Modsat matcher de personer, der placerer købsspil, ikke salgsspillene, fordi de udbudte odds er for lave. Når du køber spil, gælder det i sagens natur om at opnå så højt et odds som muligt. Balanceoddset er det odds, der på det aktuelle tidspunkt accepteres af begge typer spillere. Et spil, der placeres til balanceoddset, bliver derfor med stor sandsynlighed matchet med det samme.
Hvis du placerer et spil til et odds, hvor der allerede står et umatchet beløb, sættes dit spil "i kø", så det først matches, når det allerede eksisterende beløb er blevet matchet. I stigen for hesten Diamond Charlie står der f.eks. allerede €44 ud for salgsspillet til odds 3,55. Hvis du placerer et salgsspil til samme odds, bliver dit spil altså først matchet, efter de allerede eksisterende €44 er blevet matchet. Indtil da står dit spil i kø.
Analyse af markedet
Oddsberegner – En regnemaskine, der giver dig mulighed for at beregne odds manuelt ud fra din egen analyse af de deltagende hold. Du kan f.eks. bruge oddsberegneren til at sammenligne markedets odds med det odds, du mener er retvisende.
Centrer odds – På markeder, hvor odds bevæger sig op og ned hele tiden, kan det være svært at følge udviklingen i det senest matchede odds – dette gør sig især gældende i hestevæddeløb. Hvis de svingende odds udgør et problem, kan du centrere alle stigerne i Traderline på det senest matchede odds ved at klikke på denne knap. På den måde kan du følge med i oddsbevægelserne uden at miste overblikket.
Skift Sælg-Køb – Denne knap giver dig mulighed for at flytte rundt på stigens kolonner, så salgsspillene kommer til at stå til højre og købsspillene til venstre.
Hedge-Level – Denne knap giver dig mulighed for at angive, hvordan du vil fordele profitten/tabet på dine trades. Hvis du vælger "Hedge", fordeles profitten/tabet på alle valg på markedet. Hvis du vælger "Level", koncentreres profitten/tabet på det valg, hvor du trader. Uanset hvad du vælger, vises resultatet i kolonnen længst til venstre på stigen.
Du vælger stigegrænsefladen for et marked ved at klikke på knappen "Stigegrænseflade". Grænsefladen ændrer udelukkende, hvordan oddsene på markedet vises. Øverst på stigen finder du fortsat alle de velkendte oplysninger som begivenhedens starttidspunkt, hvilket marked du trader på, det samlede matchede beløb, og hvilke hold der deltager.
Læsning af markedet


Stigen for de respektive valg/resultater viser dig det komplette marked i detaljer. Når du betragter fordelingen af oddsene i stigegrænsefladen, får du følgende oplysninger:
Stigevalg – I dette eksempel repræsenterer valget/resultatet en sejr til tennisspilleren Maria Sharapova.
Knappen Valg – Et tryk på denne knap ændrer det valg, der vises i stigen. Hvis markedet har flere valg/resultater – som i hestevæddeløb – kan du vælge, hvilket valg der vises i kolonnen.
Diagrammer – Den samme mulighed som i gittergrænsefladen. Når du klikker på knappen, ser du en række diagrammer, der kan hjælpe dig med at analysere markedet.
Weight of Money – Denne indikator viser dig, om der er placeret flest penge på salgsspil eller på købsspil.
Senest matchede odds – Her kan du se værdien af det senest matchede odds. Du kan samtidig se en pil, der viser, om oddset stiger eller falder. I dette eksempel er oddset på vej op, hvilket indikerer, at der i øjeblikket placeres flere penge på salgsspil end på købsspil
Tradet på markedet i alt – Denne kolonne viser, hvor meget der er tradet for til de respektive odds.
Stigeindstillinger

